TegnestuenBornakhuseProjekterProcessKontakt OsAdmin  
Bornak Arkitekter
Tegnestuen Bornak Arkitekter er placeret midt Københavns centrum nær Kgs. Nytorv, som danner udgangspunktet for en vifte af forskelligartede byggesager og arkitektur projekter. Lige fra byfornyelses sager i Københavns Kommune til moderne husbyggeri i Skagen.

Tegnestuen har et bredt samarbejds netværk af ingeniører, landmålere, entreprenører, IT - folk, geoteknikere og har derudover kontruktører, arkitekter og freelance folk siddende på tegnestuen fast.

Arbejdet løses ofte som totalentrepriser, hvorved Tegnestuen forestår al myndighedsbehandling, byggestyring, kontakt til entreprenører, producenter og leverandører samt de på sagerne øvrige implicerede parter.
Vores opgavetyper spænder fra renoveringsopgaver samt byøkologi over nybyggeri og tilbygning, indretningsopgaver samt udstillingsopgaver. Ligesom vi rådgiver og gennemfører kortlægning, planlægning og analyser indenfor jordforurening og det øvrige miljøområde.

Endvidere løses opgaver indenfor industriel design, grafisk arbejde og produktion. På det grafiske område deltager vi i strukturering og formulering af et givent materiale og forestår alt arbejdet vedrørende layout og trykning.
Samtlige opgaver løses i tæt samarbejde med bygherre/kunde, og idet Tegnestuen henvender sig til en bred kundekreds, spændende fra privatpersoner til offentlige institutioner, er det essentielt for et tilfredsstillende resultat, at kundens behov gennemgår en grundig analyse forinden projektopstart.


Arnes Hus
Et stigende behov gjorde at Tegnestuen i 1998 oprettede en filial i Nordjylland for bedre at kunne imødekomme efterspørgsler fra bygherrer/kunder, bosiddende vest for Storebælt.
I sommeren 2000 etablerede Tegnestuen endvidere "Arnes Hus", - butik og værksted i Tversted i Nordjylland, hvor der fremstilles økologisk håndlavet papir og forhandles papirvarer samt andre papirrelaterede varer med design og miljørigtig produktion som fællesnævner.


Velkommen

Projekter
Her vil der senere komme informationer om vores ig...
[Læs Mere]
 
 
copyright © bornak.dk • Store Kongensgade 60 - 1264 København K • Tlf: +45 3393 5665 - Fax: +45 3332 5613 • E-mail: mail@bornak.dk